Derfor bør du bruge frisk, koldt vand, når du laver kaffe

Størstedelen af den færdigbryggede kaffe er faktisk vand. Derfor er vandkvaliteten helt afgørende, når du laver kaffe.
Derfor bør du bruge frisk, koldt vand, når du laver kaffe

For at lave en god kaffe bør du bruge ca. 60 gram kaffe til en liter vand. Under brygningen er det kun aromaen, smagsstofferne og farven, som trækker ned i kanden. Resten bliver liggende i filteret.

Det betyder, at 98,5 procent af den færdiglavede kaffe består af vand.

God vandkvalitet til kaffen

Det er derfor klart, at vandkvaliteten har stor indflydelse på, hvordan kaffen smager. I Norden er vi så heldige, at vi generelt har godt vand i hanen. Men vi kan stadig gøre en lille indsats for at få kaffen til at smage så godt som muligt.

  • Brug altid koldt vand, når du skal lave kaffe.

  • Lad vandet i hanen løbe et par sekunder, før du fylder vand i vandbeholderen.

  • Brug en separat kande til at hælde vand i vandbeholderen. Kaffekolben indeholder ofte rester af gammel kaffe, og hvis du bruger den, skal du rense maskinen oftere.

  • Kaffemaskinen skal afkalkes jævnligt. Læs mere om, hvordan du afkalker Moccamaster her.


Når vi anbefaler at bruge koldt og helt friskt vand, er det fordi, at du på den måde får vand, som indeholder meget ilt. Det er netop ilten, som hjælper med at frigive smagen og aromaen fra den malede kaffe.

Vand, som har stået længe i rørene, indeholder derimod ikke meget ilt, og det kan derfor give kaffen en lidt flad smag. Det samme gælder for vand, som tidligere har været varmet op.

Moccamaster black coffee

En god kaffemaskine holder en temperatur på 92-96 grader

Uanset hvor koldt dit vand er, når du hælder det i vandbeholderen, vil Moccamaster altid brygge kaffen ved den rigtige temperatur. Det betyder, at vandet vil have en temperatur på mellem 92 og 96 grader, når vandet kommer i kontakt med kaffen.

Det er i lige præcis dette temperaturinterval, at vandet trækker den korrekte mængde smags- og aromastoffer ud af kaffen, så du opnår den bedste kaffesmag. Hvis temperaturen er højere, bliver kaffen bitter og besk. Er den lavere, bliver kaffen flad og smagløs.

Kaffemaskinen fra Moccamaster sikrer også, at kontakttiden mellem vand og kaffe bliver rigtig hver eneste gang: mellem fire og seks minutter.

Hvad, hvis du ikke har godt vand?

Hvis vandet, der hvor du brygger kaffe, har en bismag - hvad enten det er vand fra brønden i sommerhuset eller vand fra feriehuset i Syden - vil bismagen selvfølgelig smitte af på kaffen.

I sådanne tilfælde vil kaffen smage bedre, hvis du køber vand på flaske. Eller endnu bedre: du kan anskaffe dig et vandfilter, som renser vandet og fjerner bismagen. På den måde sparer du miljøet for plastikflasker - og samtidig kan du nyde at tappe rent og lækkert vand direkte fra hanen, lige meget om du vil have et godt glas vand eller brygge den perfekte kaffe.

Tilbage til oversigten
Andre historier
Håndlavet kvalitet

Alle Moccamaster maskiner er håndlavet på vores fabrik i Holland. De dyrere modeller har finesser, som du vil opleve som praktiske i hverdagen.

De bedste tips til din julekaffe

Hvilken type kaffe smager bedst til julemaden?

Rens og afkalk din Moccamaster jævnligt

Der er udelukkende fordele ved at rense og afkalke din Moccamaster jævnligt: