Kaffe er frisk vare

Det er ikke alle der ved, at kaffe er en frisk vare, der ikke kan tåle at blive opbevaret over længere tid. Det ideelle er, at du bruger færdig malet kaffe i løbet af den første uge. Hvis du selv kværner, anbefaler vi, at du kun maler den kaffe du skal bruge pr gang.

Lige så snart du åbner en ny pose købt i din dagligvarebutik og der tilføres luft, bliver smagen gradvist påvirket.

Fra træer til kafferisteri
Kaffebønnerne kommer fra kaffetræer på plantager i lande med tropisk klima omkring ækvator. Efter kaffebærrene er blevet høstet, skal de igennem en lang proces, hvor man blandt andet fjerner bønnerne fra frugterne. Rå grønne kaffebønner bliver sendt til kafferisterierne i vores del af verden.
Det er netop under brændingen, at de store smagsforandringer sker. Den rå bønne taber sin fugtighed, udvider sig og til sidst kommer aromaerne frem. Det er derfor brændetiden er så vigtig for kaffens smag.
Er brændetiden på bønnerne for kort, smager de af for lidt. Er brændetiden for lang bliver smagen bitter.
Efter brændingen bliver kaffebønnerne kølet ned og kværnet, hvorefter de til sidst havner i egnet emballage. Processen skal ske så hurtigt som muligt, da luft er kaffens værste fjende og ødelægger aromaen.

Kommentarer Skriv en kommentar

Svar