Moccamaster til tops i test af kaffemaskine

Den amerikanske avis USA Today gik grundigt til værks, da de for nyligt skulle finde svar på spørgsmålet: Hvilken kaffemaskine er bedst? Syv kaffemaskiner til en maksimal pris på 300 dollars  var med i testen, og der blev lagt vægt på maskinens brugervenlighed, design, levetid, og hvor let den er at rengøre.

Men det aller vigtigste kriterium var naturligvis kaffens smag. Til at vurdere og bedømme kaffesmagen havde USA Today samlet en gruppe kræsne kaffeelskere, som udgjorde deres smagspanel.

Testen blev i øvrigt udført på neutralt grundlag og blev ikke sponseret på nogen måde.

Bedst i test: Moccamaster

Moccamaster blev testens vinder. 'Den brygger en kompleks og dejlig kaffe, som vores smagspanel bedst kan lide,' hedder det i juryens begrundelse. Moccamaster får et ekstra klap på skulderen for at brygge kaffen ved perfekt temperatur – mellem 92 og 96 grader.

USA Today skriver endvidere, at de er meget imponerede over designet på Moccamaster-maskinen, og de mener, at den er så stilfuld og pæn, at den kan stå fremme som et møbel eller pyntegenstand, selv når den ikke er i brug.

Af de syv maskiner, der konkurrerede mod hinanden i testen, er Moccamaster den dyreste. Det afholder alligevel ikke USA Today fra at kåre den til testvinder, da maskinens forventede levetid var med i regnestykket. Grundidéen for Moccamaster-grundlægger Gerard C. Smit var at konstruere en driftssikker maskine, der brygger kaffe af en ensartet høj kvalitet – hver gang. I Danmark får du når du registrerer købet på moccamaster.dk.

Kvalitetsprodukt og ægte håndværk
Moccamaster er ikke som andre kaffemaskiner. Moccamaster fremstilles af kvalitetsmaterialer, og hver maskine monteres i hånden. Før Moccamaster-maskinerne sendes ud til butikkerne for at blive solgt, bliver de kontrolleret og testet af kompetente fagfolk med årelang erfaring på Moccamaster-fabrikken i Holland.

Kommentarer Write a comment

Svar