Rens kaffemaskinen før jul

Julen er lige om hjørnet. Det betyder flere selskabelige aktiviteter for de fleste af os. Når vi har gæster på besøg i højtiden, vil vi gerne servere det bedste vi kan tilbyde – inklusive kaffe. Men selv de bedste kaffemaskiner producerer en middelmådig kaffe, hvis de ikke renses regelmæssigt.

Snavs fra vandet og aflejringer fra kaffen samles i kaffemaskinens rør, i kolben og i filtertragten. Hvis det bliver siddende, sætter det smag på kaffen – nærmere bestemt en bitter og besk smag, som ikke associeres med god kaffe.

Nogle kaffemaskiner kan være besværlige at rengøre, men med Moccamaster skal du bare bruge rent vand, rensemiddel og nogle minutter af din tid.

Brug korrekt rensemiddel til kaffemaskinen
Resultatet bliver perfekt, når du rengør kaffemaskinen på den rette måde. Vi anbefaler afkalkningsmidlet fra Moccamaster, som du kan købe i vores webshop. Moccamaster Afkalker er et rensemiddel, der afkalker maskinen uden at tilføre kaffen smag.

Følg disse enkle trin for at afkalke din Moccamaster:

• Hæld afkalkningsmidlet (1 l) i vandbeholderen
• Tænd for maskinen, og lad ca. halvdelen af væsken løbe igennem. Sluk nu maskinen, og lad den stå i ca. ½ time, hvorefter den tændes og kører færdig.
• Gentag processen med rent vand 2 gange for at rense maskinen
• Specialblandingen kan anvendes 3 gange.
• Vigtigt: Væsken skal afkøles, inden den hældes tilbage på flaske

Følg ikke 'husmandsråd'. Forkert afkalkningsmiddel kan ødelægge både dyrt kaffeudstyr og kaffeoplevelsen efter afkalkningen.

Hvor ofte skal kaffemaskinen afkalkes?
Moccamaster bør afkalkes efter 40 brygninger. I julen har vi ofte kaffedrikkende gæster på besøg, og kaffemaskinen bruges mere end normalt. Måske trænger din Moccamaster til en afkalkning både før og efter alle julens kaffeselskaber?

Kommentarer Write a comment

Svar