Rens og afkalk din Moccamaster jævnligt

Der er udelukkende fordele ved at rense og afkalke din Moccamaster jævnligt:

Rens og afkalk din Moccamaster jævnligt

Du får altid god kaffe brygget ved den perfekte temperatur, maskinen larmer mindre, og kaffemaskinens levetid forlænges. Det kan ikke undgås, at der dannes grums og kalkaflejringer i rørene, uanset hvilken slags kaffemaskine du har – selv hvis det er en Moccamaster, som for nylig blev bedst i test.

Men bare rolig: Det er nemt og hurtigt at rense og afkalke kaffemaskinen.

Afkalkning af kaffemaskine

Den danske undergrund er meget kalkrig, og derfor er der også kalk i vores postevand. Når du bruger vand fra hanen i din kaffemaskine, følger der derfor kalk med, og kalk er ikke kaffemaskinens bedste ven. Det aflejres i kaffemaskinens rør, så maskinen ikke fungerer så godt, som den burde.

Der er geografiske variationer i vandets kalkindhold, og jo hårdere postevand du har, desto oftere bør du afkalke. Det anbefales, at du som minimum afkalker efter hver 40. brygning, hvis du har hårdt vand.

Afkalkning af kaffemaskinen er ikke spor svært eller tidskrævende. Det kræver kun et afkalkningsmiddel. Vi anbefaler Moccamaster Afkalker, som er et rensemiddel, der afkalker maskinen uden at give kaffen smag.

Så enkelt afkalker du din Moccamaster:

• Hæld afkalkningsmidlet (1 l) i vandbeholderen, og tænd for maskinen.

• Lad halvdelen af væsken løbe igennem, og sluk derefter maskinen. Lad den stå i cirka ½ time, hvorefter den tændes og køres færdig.

• Gentag processen med rent vand 2 gange for at rense maskinen.

• Moccamaster Afkalker kan anvendes 3 gange.

• Husk! Lad væsken køle af, inden du hælder den tilbage i flasken.


Vi anbefaler, at man holder sig fra 'husmodertips'. Et forkert afkalkningsmiddel kan ødelægge kaffeoplevelsen efter afkalkningen – og ikke mindst din dyrebare kaffemaskine.

Relaterede produkter
Tilbage til oversigten
Andre historier
Moccamaster til tops i test af kaffemaskine

Den amerikanske avis USA Today gik grundigt til værks, da de for nyligt skulle finde svar på spørgsmålet: Hvilken kaffemaskine er bedst? 

Moccamaster holder sig 'evig ung'

En Moccamaster kan leve længe, hvis den behandles godt. Det er godt nyt for både miljøet og tegnebogen.

Hvordan man laver god kaffe

Hvad er den korrekte dosering af filterkaffe? Hvor mange gram kaffe pr. kop giver den bedste kaffe, hvis man godt kan lide stærk kaffe? Hvad med kaffetemperatur og formalingsgrad på kaffen? At brygge god kaffe med en kaffemaskine er enklere end du tror! Følg disse enkle råd, så får du et perfekt resultat hver gang.