Sådan laver du den bedste filterkaffe til sommer

Små detaljer afgør, om du får en god eller halvgod kaffesmag.

Moccamaster kaffemaskiner er konstrueret til perfekt filterkaffe – ned til den mindste detalje. Med nogle enkle tips kan du skænke dig selv og dine sommergæster den bedste kaffe.

Frisk og koldt vand giver god kaffe

Det meste af den færdige kaffe er vand. Vand er derfor vigtigere for smagen, end vi ofte forestiller os. Brug koldt, rent og frisk vand, når du brygger kaffe. Hvis du lader vandet løbe lidt, før du tapper fra hanen, får du vand med meget ilt, og det frigør smag og aroma i den malede kaffe. Står vandet længe, bliver det iltfattigt, og så bliver smagen lidt tam og flad.

Mange bruger kaffekanden til at hælde vand på vandbeholderen. Hvis kaffekanden har lidt rester af gammel kaffe, hælder du det med tilbage i kaffemaskinen, og det vil præge smagen. Brug en separat kande til at hælde vand på vandbeholderen. Moccamasters eget målebæger kan du købe her.

En ren kaffemaskine giver god kaffe

Bruger du din kaffemaskine jævnligt, har den kontakt med mange kilo kaffe og hundredvis af liter vand i løbet af et år. Når du bruger postevand i kaffemaskinen, følger der derfor kalk med. Og kalk er ikke din kaffemaskines bedste ven. Det fører til kalkaflejringer i kaffemaskinens rør, som igen betyder, at maskinen ikke fungerer optimalt. Vi anbefaler, at du afkalker efter brygning af 40 hele kander kaffe.

Det er meget enkelt at afkalke Moccamaster kaffemaskiner – du skal bare bruge det rigtige afkalkningsmiddel. Vi anbefaler Moccamaster Afkalker, et effektivt middel, der afkalker maskinen, uden at det tilfører kaffen smag. Du kan købe Moccamaster Afkalker i vores webshop.

Korrekt formalingsgrad giver god smag

Moccamaster anbefaler altid at bruge filtermalet kaffe i kaffemaskinen. Kaffe malet til kogekaffe eller til stempelkander er grovere og ikke tilpasset den korte kontakttid, der er mellem kaffe og vand i en filterkaffemaskine. Du får derfor en mere tam smag, end hvis du bruger filtermalet kaffe.

Der er meget god, færdigmalet kaffe i de danske butikker. Nogle vælger at købe bønner og male kaffen selv for at få helt friskmalet kaffe. Moccamaster har sin egen forindstillede kaffekværn, du kan købe i vores webshop.

Brug korrekt mængde kaffe – skift hellere mellem lys- og mørkristet kaffe

Vi har ofte en personlig mening om, hvordan vi kan lide kaffen. Kaffeeksperterne anbefaler ca. 60 gram kaffe pr. liter for at opnå den smag, som de fleste foretrækker. I dagligvarehandlen finder du kaffeblandinger lige fra de aromatiske og runde til de mere kraftige typer. I stedet for at bruge mere eller mindre kaffe for at justere smagsstyrken, kan du variere med en mørkere eller lysere ristet kaffe. Uafhængigt af den smagsstyrke, du vælger til din kaffe, anbefaler vi at bruge den rette dosering, når du hælder kaffe i kaffefilteret. Til en god og fyldig kaffe skal du bruge 60 gram kaffe pr. liter. En kaffemåleske er en god investering til god hverdagskaffe. Den rummer 10 g kaffe, dvs. at 7,5 strøgne måleskeer kaffe pr. 1,25 liter vand giver en fuld Moccamaster kande. En måleske i børstet stål har lang levetid, og du kan bestille den her.

Rigtige kaffefiltre giver den bedste smag

Moccamaster anbefaler, at du bruger hvide kaffefiltre. Hold dig fra de brune kaffefiltre. De giver kaffen en bismag. Du kan opleve smagen som bitter, eller at den får en let jordsmag. Brug hellere hvide filtre, som er iltblegede og miljøvenlige. Bestil de originale Moccamaster kaffefiltre her.

Bryggetemperatur mellem 92 og 96 grader.

Når du ejer en Moccamaster, har du verdens bedste kaffemaskine. En Moccamaster brygger hver gang med temperaturer på mellem 92 og 96 grader. Det er i det interval, at kaffesmagen bliver bedst. Hvis temperaturen er højere, bliver smagen bitter og besk. Og er den lavere, får du flad kaffe uden så meget smag. Kaffe og vand skal have en kontakttid på mellem fire og seks minutter. Den ferdigbryggede kaffe er mellem 80-85 grader.

Tilbage til oversigten
Andre har også læst disse
Håndlavet kvalitet

Alle Moccamaster maskiner er håndlavet på vores fabrik i Holland. De dyrere modeller har finesser, som du vil opleve som praktiske i hverdagen.

De bedste tips til din julekaffe

Hvilken type kaffe smager bedst til julemaden?